Flyvende start for ny deltidsuddannelse i EL-installation

Københavns Erhvervsakademi har netop offentliggjort resultaterne af den første autorisationsprøve for studerende på den nye deltidsuddannelse inden for EL-installation.

11 ud af 13 deltidsstuderende bestod. Det flotte resultat viser, at de nye deltidsstuderende sagtens kan balancere arbejdsliv med at tage en videreuddannelse.

”Når resultatet for de deltidsstuderende er specielt flot, så skyldes det, at de i hele deres studietid har skullet balancere deres uddannelse med deres arbejde og deres familie,” fortæller Lars Thore Jensen, som er chefkonsulent og ansvarlig for den nye uddannelse.

Ligeså flot var resultatet for de fuldtidssstuderende, hvor 13 ud af 15 bestod. Autorisationsprøven var fælles for både fuldtidsstuderende og deltidsstuderende.

”Resultatet viser, at den nye deltidsuddannelse AU i EL-installation har en fremtid, og at man sagtens kan kaste sig ud i en teknisk kompetencegivende uddannelse, selvom man har passeret 30, 40 eller 50 årsalderen” siger chefkonsulent Lars Thore Jensen.

Autorisationsprøven er næstsidste skridt frem mod en fuld AU i EL-installation. I efteråret tager det allerførste hold på AU i EL-installation således deres afgangsmodul på uddannelsen.

Næste hold på den nye deltidsuddannelse AU i EL-installation starter i februar 2018.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte studievejleder Joan Nielsson Mathiasen på telefon 2498 2010 eller e-mail jonm@kea.dk.

Tilmeld dig med din e-mailadresse og få besked når der er nyheder på bygovenpaa.dk