Er du teknisk eller produktionsorienteret?

TAG EN UDDANNELSE, DU KAN BRUGE TIL NOGET

En akademiuddannelse er en overbygning på dit svendebrev. Undervisningen er skræddersyet til faglærte og veksler mellem teori og praksis. Du kan bruge det, du lærer, fra dag ét. Du kan selv sammensætte dine fagmoduler, og du kan tage uddannelsen, mens du arbejder, i præcis det tempo, der passer dig.

Det er ikke dyrt at blive dygtigere

Faktisk findes der gode muligheder for tilskud, når du vil bygge oven på dit faglige fundament. Afhængig af hvilken overenskomst du arbejder efter, findes der en række kompetencefonde, hvor du (eller din arbejdsgiver) kan søge tilskud til dækning af kursusafgift, materialer, transport og tab af løn.

Tager du din uddannelse eller dit fagmodul på fuld tid, er der også mulighed for at søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Fup og fakta

Kan man bruge det, man lærer til noget? Har man tid til at se sin familie? Er man så dygtig, når man kommer tilbage til arbejdet, at man straks søger nyt job? Se filmene og få svarene.

Værd at vide som faglært

Værd at vide som virksomhed

Gode erfaringer

Hvad fik Peter, Ryan og Per ud af at bygge ovenpå? Fagmoduler for faglærte kommer både den faglærte og virksomheden til gode. Hør f.eks. hvad smeden og elektrikeren fik ud af at bygge ovenpå, og hvorfor direktøren synes, uddannelse er en investering, der kommer mange gange igen.

Peter Halkier, smed, Bladt Industries

“Jeg er nødt til at tænke på min fremtid. På længere sigt er det ikke sikkert, at jeg kan holde til at arbejde som smed eller svejser, som jeg gør i dag.”

Se video

Ryan Dag Johansen, elektriker, Kemp & Lauritzen A/S

”Lærerene er så dygtige til at tage det helt fra grunden og få folk med."

Se video

Per Laursen, direktør, Skærbæk Bygningsindustri A/S

”Vi kan ikke stå stille i udviklingen. Vi er nødt til at bygge på vores medarbejdere, så de har en rygsæk at tage med på rejsen fremad.”

Se video

SE RESULTATET PÅ BUNDLINEN

Ny teknologi øger år for år behovet for nye tekniske kompetencer. Uddannelse er løsningen.

Faglærte medarbejdere, der bygger oven på deres svendebrev, bringer ny viden tilbage til virksomheden. De er mere engagerede, mere fleksible og kan indgå i flere og mere komplekse processer. Det øger effektiviteten og virksomhedens evne til at imødekomme markedets behov. Resultatet kan ses på bundlinjen.

Spørg en vejleder

Er du i tvivl om, hvornår uddannelsen starter? Eller hvad du kan få tilskud til? Eller vil du gerne høre nærmere om dine muligheder for at bygge ovenpå?

Du kan få hjælp og vejledning hos administrationen, vejledningen og uddannelsesinstitutionernes studievejledning. Find telefonnumre og mailadresser nedenfor.

En portal, mange muligheder

Danmark har brug for dygtige faglærte. Bygovenpå.dk er en portal for de tekniske og produktionsrettede efteruddannelser, du kan tage som faglært med erfaring. Du kan læse mere om portalen, og hvem der står bag her.